Ansigt

Psoriasis i ansigtet er ikke så almindeligt sammenlignet med psoriasis på kroppen eller i hårbunden. Af æstetiske årsager plejer personer med ansigtspsoriasis at søge læge hurtigst muligt.

Psoriasis rammer normalt ikke hele ansigtet, så hvis der er pletter over hele ansigtet, er det ikke sikkert, det er psoriasis. En speciallæge kan diagnosticere sygdommen og om nødvendigt ændre din behandling.

Gode råd om pleje af psoriasis i ansigtet

Hvordan kan jeg skjule pletter?

Af naturlige grunde vil man gerne skjule synlige, røde pletter. Nogle gange er det muligt at dække pletterne med hår. Frisk luft og sollys er dog med til at hjælpe huden med at hele.

Efter påsmøring af lokalbehandlingsmidlet kan du skjule pletterne med make-up. Det er bedst at begrænse mængden af make-up, så huden kan ånde mest muligt.

Tilbage til toppen
 

Hvordan vasker jeg psoriasisramt hud? 

Gode råd:

  • Anvend ikke-irriterende, milde hudplejeprodukter til følsom hud.
  • Gør det til en vane at duppe og ikke gnide huden tør. 
  • Derefter anvendes en fugtighedscreme. Dette er specielt vigtigt om vinteren. Når luften er tør, kan den affugte huden.
  • Hvis der er et tyndt lag døde hudceller på øjenvipper og bryn, kan man lægge en klud fugtet med varmt saltvand på ansigtet et par minutter 3-4 gange dagligt.
  • Dette kan være nok til at lindre symptomerne.
  • Glem ikke at duppe huden tør bagefter.

Tilbage til toppen
 

Hvordan barberer jeg psoriasisramt hud?

Det anbefales at anvende en elektrisk barbermaskine, der er mere nænsom mod huden end en skraber.

Tilbage til toppen
 

Hvilke forholdsregler bør jeg tage hjemme og på arbejde?

Tør luft og dårlig ventilation gavner ikke psoriasishud. Røg eller kemiske dampe kan også forværre tilstanden.

Man skal være forsigtig med at udsætte huden for madlavnings- eller industrielle olier.

Disse forholdsregler er lette at overholde hjemme. På arbejdet bør du forklare forholdsreglerne for kolleger og arbejdsgiver for at afhjælpe eventuelle problemer, der måtte opstå i dit arbejdsmiljø.

Tilbage til toppen
 

Hvordan beskytter jeg mit ansigt mod vejret?

Huden i ansigtet er sart, og under et psoriasisudbrud bliver den mere følsom over for vejret end normalt samt dårligere til at tilpasse sig til temperaturændringer.

Vind og regn om efteråret og om vinteren kan udtørre huden, så det er en god idé at påsmøre en beskyttende creme i ansigtet, inden du går ud, samt at have hætte eller tørklæde på.

Varme og sollys om efteråret og om sommeren kan også forværre tilstanden, så undgå direkte sollys, når solen skinner kraftigt, så du undgår at blive solskoldet.

Beskyt dig med en passende solcreme - helst en solblokker til ansigtet - især under et udbrud.

Husk: Sollys i moderate mængder hjælper med at hele pletter.

Tilbage til toppen