Psoriasis og forholdet til andre mennesker

Psoriasis kan belaste dit forhold til familie, venner og arbejdskolleger. Nogle mennesker ved ikke, hvad psoriasis er, og kan derfor finde på at stoppe op og stirre, hvilket får personer med psoriasis til at føle sig usikre og dårligt tilpas.

Andre kan måske være nervøse for, om sygdommen smitter, og derfor undgå kontakt.
Det er vigtigt, at du forstår, at det er disse menneskers manglende forståelse for psoriasis og deres nysgerrighed, som er det egentlige problem. Sig til dig selv, at det er de andres problem, ikke dit.

Det kan ofte hjælpe at tale med mennesker i dine omgivelser om psoriasis. Når de ved mere om psoriasis, så vil det ikke længere udgøre en kilde til undren hos dem.

De vigtigste fakta

  • Psoriasis behøver ikke at ødelægge familielivet.
  • Støtte fra familien kan gøre stor forskel ikke kun for patientens livskvalitet, men også for sygdomsforløbet. Man skal hjælpe patienten så meget som muligt.
  • Har du psoriasis, bør du tale med dine familiemedlemmer om sygdommen. Når pårørende forstår de problemer, der er forbundet med psoriasis, kan de bedre hjælpe til.