10 fakta om psoriasis

  1. Psoriasis kan opstå overalt på kroppen. Psoriasis starter oftest i hårbunden, på albuerne og knæene.
  2. Psoriasis optræder normalt som røde, fortykkede pletter med sølvagtige skæl forskellige steder på kroppen.
  3. Psoriasis kan starte i alle aldre og kan ikke helbredes.
  4. Psoriasis rammer mænd og kvinder med samme hyppighed.
  5. Psoriasis kan være en arvelig sygdom, men det er ikke en infektionssygdom, og den smitter ikke.
  6. Psoriasis starter oftest, hvis udløsende faktorer er til stede, fx halsbetændelse, solskoldning, stress, medicin og alkohol. Når man har fået psoriasis, kan man opleve perioder uden pletter, hvis man kan undgå udløsende/forværrende faktorer.
  7. Moderat sollys kan hjælpe de fleste, men for nogle kan det forværre deres psoriasis.
  8. Nogle få personer med psoriasis kan udvikle en form for gigt, som kaldes psoriasisgigt.
  9. Det er muligt at behandle psoriasis og også at få psoriasispletterne til at hele fuldstændigt. De kommer dog tilbage på et tidspunkt, hvis man afbryder behandlingen.
  10. De aktuelle behandlingsmuligheder for psoriasis er normalt meget effektive, hvis de gennemføres korrekt.