Hvad er årsagerne til Psoriasis?

Man kender stadig ikke den nøjagtige årsag til psoriasis.

Psoriasis smitter ikke. Du kan ikke få psoriasis ved at røre ved en person, der har psoriasis, svømme i den samme pool eller ved intim kontakt.
Psoriasis er en kompleks sygdom med flere forskellige årsager som fx genetiske, immunologiske, miljømæssige og psykologiske faktorer.

Disse faktorer påvirker hudcellernes funktion og fremskynder den hastighed, hvormed hudcellerne dannes og afstødes fra huden.

En normal hudcelle dannes og afstødes fra kroppen på mellem 28 og 30 dage. Hos en person med psoriasis tager dannelsen af en hudcelle kun 3 til 4 dage, og i stedet for at falde af (blive afstødt) enkeltvis bliver de ufuldstændigt modnede celler til et usammen-hængende hornlag, som afstødes i større skæl fra områder med såkaldte psoriasispletter.

Du kan se et kort videoklip her med en forklaring af, hvad psoriasis er, klik her.